Sider

tirsdag den 22. november 2011

Specialpædagogik, hvorfor?

Jeg har valgt dette fag for at blive bedre klædt på til det rummelige klasseværelse.
Begrebet rummelighed skal forstås som, A.V Fleischer, beskriver ordet i Set med børns øjne: Rummelighed betyder ikke, at der skal være plads til alle børn  i den almindelige klasse. Rummelighed forudsætter nødvendigvis, at der er tilstrækkeligt med voksne i skolen, som har kvalifikationer til at skabe et positivt forhold til det magtesløse barn, der opfører sig urimelig. Det betyder, at lærer og andet personale skal have forståelse , viden og redskaber, der kan støtte barnets videre udvikling. Man taler om voksne med "varme hjerter". Nok så varme hjerter gør det ikke - der skal også viden til: Hjerte og hjerne.
Der er sikkert en grænse for , hvor rummelig og inkluderende en skole kan være, men grænsen kan først sættes, når miljøets virkemidler er udtømt. Virkemidlerne er slet ikke afprøvet tilstrækkeligt, så længe pædagoger og lærere ikke arbejder systematisk med det pågældende barns forståelse af følelser hos sig selv og andre.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar