Indhold
Målet med denne forskningsoversigt har været at gennemgå den nationale og internationale forskning for at belyse, dels effekter af inklusion af elever med særlige behov, dels hvordan inklusion af elever med særlige behov kan finde sted med positiv effekt for alle klassens elever.Forskningsoversigten indeholder:
- En kortlægning af den eksisterende forskning udgivet efter 1994.
- En analyse af de resultater, der identificeres i de studier, der igennem kortlægningen identificeres som studier af tilstrækkelig forskningsmæssig kvalitet.
Konklusion
Der er ingen entydig konklusion på, hvilket skoletilbud der mest effektivt styrker den faglige og sociale udvikling hos elever med særlige behov. Resultaterne viser dog tydeligt, at det ikke har en negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling, at elever med særlige behov er inkluderet i undervisningen – især ikke, hvis elever med særlige behov får den nødvendige støtte.Hvis inklusion af elever med særlige behov i almenskolen skal blive en succes, er det dog afgørende, at lærerne i grundskolen klædes på til inklusion. Det kræver, at lærerne har adgang til efteruddannelse, ressourcepersoner og kendskab til undervisningsmetoder og interventionstiltag, som er målrettet elever med særlige behov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar