Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen - systematisk review

Hvilken betydning har det for elevernes faglige og sociale udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i almenundervisningen? Hvornår bliver inklusion en succes? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet har kortlagt den internationale forskning om inklusion. Resultatet finder du i denne rapport.  

Indhold

Målet med denne forskningsoversigt har været at gennemgå den nationale og internationale forskning for at belyse, dels effekter af inklusion af elever med særlige behov, dels hvordan inklusion af elever med særlige behov kan finde sted med positiv effekt for alle klassens elever.
Forskningsoversigten indeholder:

1. En kortlægning af den eksisterende forskning udgivet efter 1994.
2. En analyse af de resultater, der identificeres i de studier, der igennem kortlægningen identificeres som studier af tilstrækkelig forskningsmæssig kvalitet.

Forskningsoversigten gennemgår i alt 43 studier udgivet siden 1994. Studierne har undersøgt faglig og social udvikling både i forhold til elever med særlige behov og i forhold til almenelever i grundskoler, hvor der finder inklusion sted.

Konklusion

Der er ingen entydig konklusion på, hvilket skoletilbud der mest effektivt styrker den faglige og sociale udvikling hos elever med særlige behov. Resultaterne viser dog tydeligt, at det ikke har en negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling, at elever med særlige behov er inkluderet i undervisningen – især ikke, hvis elever med særlige behov får den nødvendige støtte.
Hvis inklusion af elever med særlige behov i almenskolen skal blive en succes, er det dog afgørende, at lærerne i grundskolen klædes på til inklusion. Det kræver, at lærerne har adgang til efteruddannelse, ressourcepersoner og kendskab til undervisningsmetoder og interventionstiltag, som er målrettet elever med særlige behov.

Min anderledes hjerne

Dyskalkuli

Juni 2012
Jeg var til vores fantastiske folkemøde i Allinge og faldt over ordblinde/dysleksiforeningen Dk. Her fik jeg en meget interessant snak med "teltet"/foreningen om diagnoser, arbejdshukommelse m.m. Derudover fik jeg Ordblinde Bladet med hjem, hvilket indeholder rigtig meget fra specialpædagogikkens verden. Desuden er der mange henvisniger til værktøjer, test og handlemuligheder inden for både dysleksi og dyskalkuli m.m.
Jeg faldt over en artikel, der linker videre til denne side om dyskalkuli og matematik... herunder arbejdshukommelse,screening og TRÆNNING.... meget interessant ; )

http://www.ordblind.com/fremskridt.html

.

Specialpædagogik, hvorfor?

Jeg har valgt dette fag for at blive bedre klædt på til det rummelige klasseværelse.
Begrebet rummelighed skal forstås som, A.V Fleischer, beskriver ordet i Set med børns øjne: Rummelighed betyder ikke, at der skal være plads til alle børn  i den almindelige klasse. Rummelighed forudsætter nødvendigvis, at der er tilstrækkeligt med voksne i skolen, som har kvalifikationer til at skabe et positivt forhold til det magtesløse barn, der opfører sig urimelig. Det betyder, at lærer og andet personale skal have forståelse , viden og redskaber, der kan støtte barnets videre udvikling. Man taler om voksne med "varme hjerter". Nok så varme hjerter gør det ikke - der skal også viden til: Hjerte og hjerne.
Der er sikkert en grænse for , hvor rummelig og inkluderende en skole kan være, men grænsen kan først sættes, når miljøets virkemidler er udtømt. Virkemidlerne er slet ikke afprøvet tilstrækkeligt, så længe pædagoger og lærere ikke arbejder systematisk med det pågældende barns forståelse af følelser hos sig selv og andre.

Selvkontrol er en interessant personlig egenskab.

Ny forskning tyder på , at vi kan forbygge antisocial og kriminel adfærd hos børn og unge, hvis vi har fokus på barnets selvkontrol i en tidlig alder (SFI 2010). Vi har i undervisningen set denne optagelse Kids Marshmallow Experiment hvorefter vi studerede emnet selvkontrol. Selvkontrol hænger sammen med frontallappen idet at man træner det metakognitive.
Frem for at bruge penge i ofte meget omkostnings fulde strafpolitikker anbefaler fortatterne bag forskningsoversigten at man fokuserer på det forebyggende arbejde og tænker selvkontrol med i det.

En metode til at træne selvkontrol  er "kontrolsignalet" hvor læreren anvender en afbilning af et lysignal:
Rød = Stop op -slap af
Gul = Tag den med ro- tænk dig om
Grøn = "Go" - afprøv din plan.
Målet med metoden er at barnet trænes i at beherske sine tanker, dvs "du må ikke handle med det samme" -resultatet er aggressions dæmpende.

Interessant ik??  Hvis du kan se optagelsen uden at smile.... vil jeg kalde det ekstrem høj selvkontrol ;)